Slider billede til forside

På Computerworlds konference i Aarhus i går om implementering af persondataforordningen opfordrede kontorchef i Justitsministeriet, Jakob Lundsager, til, at brancheforeninger, virksomheder og andre fremsender eksempler på, hvordan virksomheder helt konkret bliver (for hårdt) ramt af GDPR og de heraf afledte love og bekendtgørelser.

 

Han gav – tror jeg godt, man kan sige – udtryk for, at det faktisk skortede på eksempler fra de forskellige organisationer, foreninger mv., som Justitsministeriet samarbejder med i forbindelse med fastlæggelsen af ”det danske niveau” i de mange kommende vejledninger.

Jeg kom selv med flere konkrete eksempler fra praksis og havde efterfølgende en god snak med Jakob Lundsager herom. Og mange tak for det!

 

Men jeg mener, at andre må kunne komme op med endnu flere og bedre eksempler. Og jeg mener, det er nu, det bør gøres.

 

Og husk gerne Justitsministeriet på følgende sætning fra GDPR, hvis I henvender jer, eventuelt gennem jeres brancheforening eller tilsvarende:

 

”Derudover opfordres EU-institutionerne og -organerne samt medlemsstaterne og deres tilsynsmyndigheder til at tage hensyn til mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders særlige behov i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.” (præambelbetragtning 13)

 

Så må vi se, om det lykkes at skubbe lidt i den rigtige retning.

 

#gdpr#persondata#databeskyttelse#justitsministeriet#datatilsynet

Profil af Jacob

Hvis du vil vide mere, så kontakt meget gerne Jacob Naur

Telefon: (+45) 6144 0707
Mail: jgn@hejm.dk